Familiefotografering - naturlige billeder af jer, som I er
Det er ofte midt i det helt almindelige, at de øjeblikke, vi senere kommer til at savne, opstår.
De skæve grin. En hånd, der søger en anden. Vilde børn, stille børn, søskendekærlighed og søskendekonflikter. Kys og kram, leg, dans, bare tæer, vind i håret og alle de små blikke og bevægelser, som fortæller noget om, hvem I er lige nu.
Jeg er vild med de små, fine, almindelige og kaotiske øjeblikke. Og som mor ved jeg, hvor hurtigt tiden farer.
Pludselig er børnene blevet større. Ansigtet har forandret sig, hånden i din er ikke helt så lille længere, og noget, der engang var en selvfølgelig del af hverdagen, er blevet til et minde.
Det er dét, jeg gerne vil fastholde med mine familiefotograferinger.
En familiefotografering behøver ikke være hele familien
Ordet familiefotografering betyder ikke, at mor, far og børn nødvendigvis skal stå samlet foran kameraet.
Det kan være hele familien. Men det kan lige så godt være børnene, søskende, dig og dit barn eller en anden konstellation, der betyder noget for jer.
Fotograferingen tager udgangspunkt i jer og de relationer, I ønsker at bevare.
Den kan foregå hjemme hos jer, hvor børnene er på hjemmebane, eller på en lokation, I holder af. Afhængigt af den valgte familiepakke kan vi også arbejde med flere lokationer og skabe større variation i billedserien.
Naturlig og dokumentarisk familiefotografering
Som familiefotograf ønsker jeg at skabe billeder, der føles som jer.
I behøver ikke kunne finde ud af at stå foran et kamera, og børnene behøver hverken sidde stille, kigge på mig eller smile på kommando.
Tværtimod.
Jeg arbejder dokumentarisk og med en afslappet tilgang, hvor der er plads til bevægelse, leg, nærhed og alt det uforudsigelige, der følger med børn.
Jeg hjælper og guider, når der er brug for det, men uden at fotograferingen bliver en lang række opstillede familieportrætter, hvor alle skal smile på 1-2-3.
En familiefotografering med plads til børnene
For mig er det afgørende, at både børn og voksne føler sig trygge ved mit nærvær.
Derfor forsøger jeg ikke at presse børn ind i en bestemt idé om, hvordan de skal være foran kameraet. Jeg følger deres tempo og personlighed og arbejder med det, der opstår.
Nogle børn kaster sig ind i fotograferingen. Andre skal lige se mig an. Begge dele er helt okay.
Mit arbejde er at holde øje med de små fortællinger, relationer og øjeblikke, der opstår undervejs.
I gør det, I gør, og jeg gør det, jeg gør. I er jer, og jeg er Julie med et kamera.
Familiebilleder, der bliver mere værd med tiden
En familiefotografering kan være noget, I gør én gang. Men den kan også blive en tradition, I vender tilbage til.
For børnene vokser. Relationerne udvikler sig. I forandrer jer.
Når familiefotograferingen gentages gennem årene, får I ikke bare enkeltstående billeder. I får en fortælling om forskellige kapitler i jeres liv.
Og måske er det netop værdien ved familiebilleder: De viser ikke kun, hvordan I så ud.
De minder jer om, hvordan det føltes at være jer lige dér.
"En familiefotografering skildrer jer i en tid, hvor dagene nogle gange kan føles lange, men årene alt for korte."
Priser på familiefotografering
Lille familiepakke
Det enkle øjeblik
15 billeder
Til jer, der ønsker et mindre, nøje udvalgt galleri med de vigtigste øjeblikke, nære stunder og små detaljer fra tiden sammen.
4.000 kr.
Op til 1,5 timers fotografering
1 lokation
15 færdigredigerede digitale billedfiler i høj opløsning
Levering i online galleri til download
Mellem familiepakke
De mange øjeblikke
30 billeder
Til jer, der ønsker mere variation og plads til både nære øjeblikke, levende stunder og alt midt imellem.
5.250 kr.
Op til 2 timers fotografering
1-2 lokationer
30 færdigredigerede digitale billedfiler i høj opløsning
Levering i online galleri til download
Stor familiepakke
Hele fortællingen
50 billeder
Til jer, der ønsker hele fortællingen - med alle øjeblikke, der tilsammen fortæller historien om jer lige nu.
7.000 kr.
Op til 2,5 timers fotografering
1-2 lokationer
50 færdigredigerede digitale billedfiler i høj opløsning
Levering i online galleri til download
Praktisk info
Alle leverede billeder er nøje udvalgt og færdigredigeret af fotograf Julie Monberg.
Kørsel: Op til 25 km fra Bredsten er inkluderet i prisen. Herefter afregnes kørsel efter statens gældende takster.
Leveringstid: I modtager jeres færdige billeder i et online galleri senest 4 uger efter fotograferingen.
Har du spørgsmål inden fotograferingen?
I min FAQ har jeg samlet svar på de spørgsmål, jeg oftest får om fotografering, booking, forberedelse, levering og billeder.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om dine ønsker og om, hvilken fotografering der passer bedst til dig eller jer.