Gravidfotografering - naturlige billeder af ventetiden
Graviditeten er en helt særlig tid. En tid, hvor kroppen forandrer sig, og hvor noget nyt langsomt tager form – både fysisk og mentalt.
Måske elsker du din gravide krop. Måske føles den fremmed. Måske nyder du ventetiden, og måske længes du mest af alt efter det øjeblik, hvor du endelig får dit barn i armene.
Der er ikke én rigtig måde at være gravid på.
Med en gravidfotografering ønsker jeg at bevare noget af den tid, du står midt i. Ikke kun hvordan din mave og din krop så ud, men også forventningen, nærheden og relationerne omkring det lille menneske, du endnu ikke har mødt.
Hvornår er det bedste tidspunkt til en gravidfotografering?
Jeg anbefaler som udgangspunkt, at gravidfotograferingen finder sted cirka 4–6 uger før termin.
På det tidspunkt er maven typisk tydelig og rund, samtidig med at der forhåbentlig stadig er lidt tid, inden baby beslutter sig for at komme.
Alle graviditeter er selvfølgelig forskellige, og derfor finder vi det tidspunkt, der giver bedst mening for dig.
Du må meget gerne kontakte mig i god tid, så vi kan reservere en dato.
Gravidfotografering hjemme hos dig eller på en lokation
Gravidfotograferingen kan foregå hjemme hos dig eller på en lokation, der passer til dig og det udtryk, du ønsker i billederne.
Hjemme kan vi skabe en intim og personlig fortælling i de omgivelser, der allerede er en del af ventetiden. Ønsker du i stedet natur, bevægelse og mere luft omkring billederne, kan vi finde en udendørs lokation.
Det vigtigste er ikke, hvor vi fotograferer. Det vigtigste er, at rammerne føles rigtige for dig.
Dig, din mave – og dem, du venter sammen med
En gravidfotografering kan have dig og din gravide krop som eneste omdrejningspunkt.
Her er der tid og ro til at skabe en nærværende portrætserie med fokus på dig, kroppen og den forandring, du står midt i.
Men graviditeten kan også fortælles gennem de relationer, der omgiver dig.
Måske venter du sammen med en partner. Måske har du allerede et barn eller flere børn, som snart skal være storesøster eller storebror. Så kan de også være en del af fotograferingen.
Har du børn i forvejen, står de midt i deres egen forandring. Den familie, I kender lige nu, får snart en ny form. Og måske mærker du netop derfor et særligt behov for at holde dem lidt tættere, inden noget nyt begynder.
Derfor tilbyder jeg to forskellige gravidfotograferinger: én med fokus udelukkende på dig og én, hvor partner og/eller barn/børn også kan blive en del af fortællingen.
Naturlige og nærværende gravidbilleder
Min stil som gravidfotograf er naturlig, ærlig og nærværende.
Du behøver ikke vide, hvordan du skal stå foran et kamera, eller hvad du skal gøre med dine hænder. Jeg guider dig undervejs, når der er brug for det, samtidig med at jeg giver plads til de stille og naturlige øjeblikke.
Jeg er ikke interesseret i at få dig til at passe ind i en bestemt forestilling om, hvordan man skal se ud som gravid.
Jeg vil skabe billeder, hvor du kan genkende dig selv.
Din krop, som den ser ud lige nu. Din mave. Forventningen. Sårbarheden og styrken. Og det lille menneske, der allerede fylder så meget uden endnu at være kommet til verden.
Billeder fra tiden før I mødtes
Graviditeten kan føles lang, mens man står midt i den. Men når barnet først er kommet, bliver den hurtigt til noget, der var.
Maven forsvinder. Hverdagen forandrer sig. Og det menneske, du så længe har forestillet dig, ligger pludselig i dine arme.
Derfor bliver gravidbilleder med tiden til mere end billeder af en gravid mave.
De bliver en del af fortællingen om tiden før I mødtes.
En fortælling, du selv kan vende tilbage til – og som dit barn en dag kan få lov til at se.
"En gravidfotografering bevarer noget af den særlige tid, hvor du allerede er ved at lære et lille menneske at kende, som du endnu ikke har mødt."
Priser på gravidfotografering
Gravidfotografering
Dig og ventetiden
15 billeder
En nærværende portrætserie med fokus på dig, din gravide krop og den særlige tid, du står midt i.
3.750 DKK
Op til 1,5 times fotografering
Fotograferingen har dig og din gravide krop i fokus
Hjemme hos dig eller på én valgt lokation
15 færdigredigerede digitale billedfiler i høj opløsning
Levering i online galleri til download
Gravidfotografering
Ventetiden sammen
30 billeder
En større fortælling om tiden før jeres lille menneske kommer til verden - med plads til både dig og dem, du deler venetiden med.
5.250 DKK
Op til 2 timers fotografering
Billeder af dig og din gravide krop
Din partner og/eller dit barn/dine børn kan inddrages i fotograferingen
Mulighed for 1-2 lokationer
30 færdigredigerede digitale billedfiler i høj opløsning
Levering i online galleri til download
Praktisk info
Alle leverede billeder er nøje udvalgt og færdigredigeret af fotograf Julie Monberg.
Kørsel: Op til 25 km fra Bredsten er inkluderet i prisen. Herefter afregnes kørsel efter statens gældende takster.
Leveringstid: Du modtager de færdige billeder i et online galleri senest 4 uger efter fotograferingen.
Har du spørgsmål inden fotograferingen?
I min FAQ har jeg samlet svar på de spørgsmål, jeg oftest får om fotografering, booking, forberedelse, levering og billeder.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om dine ønsker og om, hvilken gravidfotografering der passer bedst til dig.