Nyfødtfotografering – naturlige billeder af den første tid
De første uger med en nyfødt er noget helt særligt. Dagene flyder sammen, tiden står stille og går alt for stærkt på én gang, og midt i barselsboblen lærer I et helt nyt lille menneske at kende.
Med en nyfødtfotografering hjemme hos jer får I foreviget den første tid, præcis som den føles. De bittesmå hænder og fødder, den bløde hud, gabene, de søvnige blikke og måden, jeres baby ligger i jeres arme på.
Men også jer.
For billederne skal ikke kun vise, hvordan jeres barn så ud som nyfødt. De skal fortælle noget om den allerførste tid, I havde sammen.
Nyfødtfotografering hjemme hos jer
Jeg kommer hjem til jer, så I ikke skal pakke pusletaske, barnevogn og en helt ny baby sammen for at tage til et fotostudie.
Jeres hjem danner i stedet rammen om fotograferingen. Her er I på hjemmebane, og her har I alt det, I skal bruge, lige ved hånden.
I behøver ikke have et perfekt eller nyindrettet hjem, og I skal ikke gøre hjemmet klar til mig. Jeg finder lyset og de steder, der fungerer, når jeg kommer.
Det vigtigste er, at der er ro til at være sammen.
Dokumentariske og naturlige billeder af jeres nyfødte
Min stil som nyfødtfotograf er naturlig, nærværende og dokumentarisk.
Jeg arbejder ikke med store opsætninger, kunstige baggrunde eller en lang række poser, jeres baby skal placeres i. I stedet tager fotograferingen udgangspunkt i jeres barn, jeres relationer og det, der naturligt sker mellem jer.
Jeg fotograferer de rolige stunder, de kærlige blikke og alle de bittesmå detaljer, man næsten ikke kan forestille sig, at man en dag kan glemme.
Der er selvfølgelig også plads til billeder af jeres baby alene og til billeder af jer sammen. Har jeres nyfødte større søskende, kan de naturligt blive en del af fortællingen.
Fotograferingen foregår i jeres babys tempo
En nyfødtfotografering hos mig varer typisk 2–3 timer. Det betyder ikke, at vi fotograferer uafbrudt.
Der skal være plads til amning eller flaske, bleskift, trøst, søvn og alt det andet, en lille baby kan have brug for.
Der er ikke noget, jeres barn skal præstere, og vi skal ikke nå bestemte billeder inden for et bestemt antal minutter.
Vi tager den tid, der er brug for.
Minder om mere end hvor lille jeres baby var
Den nyfødte tid er kort. Hurtigere end man tror, forandrer ansigtet sig, kroppen folder sig ud, og det menneske, I lige har mødt, begynder at blive større.
Derfor handler en nyfødtfotografering for mig ikke kun om at skabe smukke billeder af en lille baby.
Det handler om at bevare noget af følelsen af begyndelsen.
Noget, I kan se tilbage på om fem, ti eller tredive år – og noget, jeres barn en dag selv kan få lov til at opleve.
"En nyfødtfotografering er ikke kun værdifuld for jer som forældre, men også for jeres barn, når det en dag bliver stort nok til at være nysgerrig på sin egen begyndelse."
Priser på nyfødtfotografering
Lille nyfødtpakke
Det enkle valg
15 billeder
Den enkle løsning - til jer, der ønsker et lille udvalg af de bedste minder.
3.750 kr.
2-3 timers fotografering i jeres hjem
15 færdigredigerede digitale billedfiler i høj opløsning
Levering i online galleri til download
Mellem nyfødtpakke
Mest populær
30 billeder
Den perfekte balance mellem variation og værdi for pengene.
5.000 kr.
2-3 timers fotografering i jeres hjem
30 færdigredigerede digitale billedfiler i høj opløsning
Levering i online galleri til download
Stor nyfødtpakke
For jer, der vil have det hele
50 billeder
For jer, der ønsker hele galleriet og alle nuancer af babyboblen.
6.500 kr.
2-3 timers fotografering i jeres hjem
50 færdigredigerede digitale billedfiler i høj opløsning
Levering i online galleri til download
Praktisk info
Alle leverede billeder er nøje udvalgt og færdigredigeret af fotograf Julie Monberg.
Kørsel: Op til 25 km fra Bredsten er inkluderet i prisen. Herefter afregnes kørsel efter statens gældende takster.
Leveringstid: I modtager jeres færdige billeder i et online galleri senest 4 uger efter fotograferingen.
Familiernes oplevelse
"Super god oplevelse, vi havde med Julie og FØDSELSFOTO. Det hele var meget roligt og afslappende, og vi tror nærmest ikke, vores datter opfattede, at hun blev fotograferet. Fotograferingen foregik på vores datters præmisser i vores eget hjem, og vi er utroligt glade for billederne, som er blevet meget stemningsfyldte og æstetiske.
Vi er specielt glade for, at billederne ikke er for “opstillede”, men i stedet er mere ægte og præget af en “hverdagsstemning”, som minder os om den første tid med vores datter."
Har du spørgsmål inden fotograferingen?
I min FAQ har jeg samlet svar på de spørgsmål, jeg oftest får om fotografering, booking, forberedelse, levering og billeder.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om dine ønsker og om, hvilken fotografering der passer bedst til dig eller jer.