Fødselsfotografering fra 8.495 DKK
Fødselsfotografering er en type af fotografering, der stille og roligt vinder frem i Danmark. Og med god grund. I dag dokumenterer vi mere og mere af vores liv - det er blevet en del af vores dagligdag. Så hvorfor ikke også få dokumenteret én af de største oplevelser i jeres liv? Fødslen af jeres barn.
Jeg er selv mor og ved, hvor stor og overvældende en oplevelse en fødsel er. Derfor ved jeg også, hvor meget det betyder, at kunne fastholde mindet om fødslen og den stille, magiske tid i timerne efter fødslen. Ligesom jeg ved, hvor terapeutisk det var for mig at kigge mine fødselsbilleder igennem. Som fødende er det ikke unormalt at bevæge sig mentalt ud og ind af fødslen på grund af smerte og koncentration. Derfor vil mange kvinder opleve, at fødselsbilleder giver dem en ny oplevelse af fødslen - måske fortæller billederne om de slørede og glemte øjeblikke, og forhåbentligt hjælper de kvinder til at huske, hvor stolte de skal være af dem selv, deres krop og samarbejdet med deres partner eller anden støtteperson.
Med en fødselsfotograf får I som par ro til at være i fødslen og den intime og intense oplevelse sammen. Den kommende far kan koncentrere sig om at være dén støtte, han så gerne vil være, og I vil begge to være til stede på en stor del af billederne.
Under en fødsel er der meget andet at fotografere end selve det øjeblik, hvor jeres barn kommer til verden; veerne, tosomheden og samspillet mellem jer som par, de (mulige) små smil mellem veerne, de støttende og forventningsfulde blikke, de omsorgsfulde hænder og alle følelserne.
Det er alle de små og store øjeblikke, jeg på diskret vis vil forevige under fødslen af jeres barn.
Jeg er “fluen på væggen”, der med al respekt bevæger mig nænsomt rundt på/i stuen for at fange de øjeblikke, der efterfølgende vil frembringe smil, suk og tårer hos jer.
Billederne tages altid uden blitz og mit kamera indstilles, så det er så lydsvagt som muligt.
Fødsel på sygehus eller hjemme
12.495 DKK
inkl. bookinggebyr
eller
1.495 DKK / md. i 6 md.
+ bookinggebyr 4.995 DKK
Et hjemmebesøg ca. én måned før termin
Tilgængelig 24/7 i fire uger (2 uger før termin og 2 uger efter termin)
Fotografering under hele fødslen (med mindre andet ønskes)
To timers fotografering efter fødslen
Minimum 50 digitale billeder i høj opløsning
Redigering af alle leverede billeder
Levering 6 uger efter fotograferingen
Levering via link til download
Tilkøb: 300 kroner pr. redigeret billede
Planlagt kejsersnit
8.495 DKK
inkl. bookinggebyr
eller
1.295 DKK / md. i 6 md.
+ bookinggebyr 1.995 DKK
Et hjemmebesøg ca. én måned før termin
Fotografering op mod fødslen (fra indlæggelse, eller før, hvis ønsket)
Fotografering efter fødslen (to timer fra mor er tilbage fra opvågningsafsnittet)
Minimum 40 digitale billeder i høj opløsning
Redigering af alle leverede billeder
Levering 6 uger efter fotograferingen
Levering via link til download
Tilkøb: 300 kroner pr. redigeret billede
Alle billeder sorteres, udvælges og redigeres af fotograf Julie Monberg.
Priserne er eksklusiv kørsel og udlæg.
Familiernes oplevelse
Du/I har sikkert en masse spørgsmål, som jeg meget gerne vil besvare. Måske kan I finde svar på nogle af jeres spørgsmål under FAQ. Men kontakt mig meget gerne for en uforpligtende snak, hvor jeg kan gøre jer lidt klogere på, hvad I kan forvente af en fødselsfotografering.
“Vi var så heldige at have Julie med til fødslen af vores 3. barn.Helt fra første møde med Julie følte vi os trygge og i gode hænder.
Julie tog sig tid til at sætte sig ind i vores tanker og ønsker om det hele, og hun har en unik evne til at være super nærværende og samtidig vildt tjekket og professionel.Under fødslen oplevede vi, at Julie faldt fuldstændig i ét med stemningen og processen, og i den intense del af fødslen, lagde jeg end ikke mærke til, hvor i rummet hun var.
Julie har taget nogle helt fantastiske billeder, som indfanger hele stemningen og oplevelsen på allerfineste vis, både under fødslen og i de første timer efter fødslen. Vi er så taknemmelige for at have fået foreviget dette kæmpestore øjeblik, og det er så rørende at genopleve det hele gennem Julies billeder. Ikke mindst billederne af de to store drenge, der ser deres lillesøster for første gang.
Julie kan sit håndværk, hun er æstetiker, og så har hun en evne til at fange øjeblikket, hvilket giver et uforligneligt resultat. Jeg vil til hver en tid anbefale Julie Monberg til alle, der måtte have det mindste ønske om at få foreviget deres fødsel.”
ANNALOUISE / 3. BARN