En fødsel i det nordjyske er foreviget
I slutningen af november sidste år, var jeg så priviligeret at få lov til at fotografere endnu en fødsel. En rørende andengangsfødsel på Aalborg Universitetshospital i Thisted, hvor jeg og mit kamera var med på helt nært hold igennem hele fødslen. Billederne og oplevelsen havde jeg selvfølgelig ønsket at dele med jer allerede i december, da mindet var dugfriskt. Men jeg blev “forstyrret” af en graviditet, som vi er meget lykkelige for, men som har sat mig på prøve de seneste måneder.
Fordelen ved, at det allerede er cirka tre måneder siden, at jeg fotograferede fødslen, er, at jeg nu personligt oplever, hvad fødselsbilleder kan og hvorfor de er af så stor værdi - når jeg kigger billederne fra fødselsfotograferingen igennem, kastes jeg direkte tilbage til den store fødestue i Thisted. Jeg oplever fødslen på ny - fødslens forskellige stadier, stemningerne og tosomheden mellem det sødeste, nordjyske par.
EN FØDSEL I DET NORDJYSKE
En tidlig søndag morgen i november blev jeg vækket af min mobil, der ringede. Ringetonen var velkendt - det var lyden af den særlige tone, jeg knytter til mine fødende par; den er blid, men insisterende. Når dén lyder, ved jeg, at jeg skal ud af fjerene. Og det skulle jeg; vandet var gået og parret var på vej mod sygehuset. Efter to og en halv time “tjekkede jeg ind”. På det tidspunkt var klokken 07:30 og cirka 10 timer senere mødte parret deres barn for første gang - dét barn, der viste sig at være en smuk, lille pige. Det øjeblik og den forløsning, der følger med, er så rørende, også for mig der “bare” står på sidelinjen. Og endnu engang føler jeg mig beæret over, at en familie viser mig så dyb tillid, og trygt inviterer mig med som gæst til deres private begivenhed.
TRYGHED VED MIN TILSTEDEVÆRELSE
Fødsler er aldrig ens og de hverken kan eller skal sammenlignes. Det gælder også for de fødsler, jeg nu har foreviget.
Læs også: En hjemmefødsel er foreviget og Inderlige billeder fra en hjemmefødsel
Fødslerne har lært mig virkelig meget og gjort mig klogere på og roligere i min rolle som fødselsfotograf. Rollen er “flydende”, både fra gang til gang, men også undervejs, forstået på dén måde, at det varierer hvilken rolle, jeg har; hvor synlig eller “usynlig”, jeg skal være. Og heldigvis har jeg erfaret, at jeg hurtigt aflæser stemningen, situationen og parrets ønsker, og nemt tilpasser mig. Det afgørende for mig er at skabe tryghed omkring min og mit kameras tilstedeværelse. Jeg hverken vil eller må skabe utryghed under en fødsel. Derfor gjorde det mig så varm og gav det mig så meget mod, da parret fra Thisted sendte mig deres anbefaling:
“Til fødslen af vores lillesøster var vi så heldige at have Julie med fra start til slut - og endda nogle timer efter. Jeg vil, fra det inderste i mit hjerte, til en hver tid anbefale andre at gøre det samme. Det er den bedste gave, jeg kunne give mig selv, min familie og ikke mindst vores lillesøster. Julie har formået, at fange de bedste øjeblikke på allerfineste vis og jeg er rørt til tårer over hvor smukke billeder, der er kommet ud af det.
Når jeg ser billederne igennem, er det som at være i øjeblikket igen - og hvem vil ikke gerne opleve et af livets største øjeblikke igen og igen? Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at jeg vil have Julie med igen, hvis vi skal have et barn mere.
Allerede fra vores første møde udviste Julie oprigtighed, hjertevarme og en passion for sit håndværk, som man kun kan beundre. Hun har den mest fantastiske evne til at tilpasse sig enhver situation med venlighed og ydmyghed. Der var ikke et øjeblik, hvor jeg ikke følte mig tryg i hendes nærvær.
Jeg vil altid kigge tilbage på vores billeder med den største kærlighed og glæde over, at vi valgte at tage Julie med.”
Manden har også sendt mig sin personlige anbefaling, som jeg tillader mig at døbe: “En fødselsfotografering er også for nordjyske mænd!” - find den her.
SAMSPIL MELLEM JORDEMODER OG FØDSELSFOTOGRAF
Én ting er at finde min plads ift. parret, en anden ting er at finde min plads ift. de sundhedsfaglige personer, der er til stede under en fødsel. Først og fremmest giver det sig selv, at jeg ikke må stå i vejen for deres arbejde. Deres plads er til hver en tid vigtigere end min og de har min fulde respekt.
Jeg ønsker at samarbejde med jordemødrene, og håber selvfølgelig på, at de møder mig med åbenhed, samarbejdsvillighed og en anerkendelse af, at det er parrets ønske, at jeg er til stede med et kamera. Men da fødselsfotografering er et nyt fænomen i Danmark, er det langt fra alle jordemødre mv., der har oplevet tilstedeværelsen af en fotograf under en fødsel. Så selvom jeg ikke har en “deltagende” rolle, der påvirker deres arbejde direkte, anerkender og forstår jeg, at “én som mig” dog stadig er “noget nyt”, der bevæger sig ind i jordemødrenes rum, og som de først nu skal lære at forstå, forholde sig til og anerkende. Som én af de første etablerede fødselsfotografer i Danmark, er det min opgave at gøre de sundhedsfaglige personer trygge og rolige ved min tilstedeværelse, og få dem til at forstå hvorfor, jeg er der og hvordan min tilstedeværelse (ikke) påvirker dem.
Øjeblikkelig forståelse og anerkendelse er derfor ikke en selvfølge, når vi har med et så nyt og ukendt fænomen at gøre, og måske særligt ikke fra de jordemødre, der længe har været i faget. Derfor var oplevelsen med den jordemoder, der var knyttet til parret i Thisted, ekstra positiv og glædelig. Hun var en midaldrende, garvet jordemoder, som i allerhøjeste grad spillede sammen med mig. Hun gav mig plads, stillede ikke spørgsmålstegn ved min tilstedeværelse, og anerkendte fuldt ud parrets ønske om en fotograf. Hun havde overskud, overblik og øje for mig (ikke at det på nogen måde er et krav eller forventet fra min side!) - f.eks. guidede hun mig respektfuldt, da en læge på et tidspunkt kom ind på fødestuen. Det hjalp mig til at blive klogere på min plads ift. læger og gjorde situationen tryg for både mig og lægen, for hvem det jo er uvant med en fotograf på stuen.
Prikken over i’et kom, da jordemoderen og jeg skulle sige farvel til hinanden og hun gav mig et fast håndtryk, mens hun sagde: “Mange tak for samarbejdet!”. Selv tak - det var lige præcis dét, jeg ønskede; at samarbejde!
ET ARBEJDE, DER GØR EN FORSKEL
Efter fødslen forevigede jeg de første magiske timer af parrets datters liv. Den tid er den fineste! Alle er rolige, nænsomme og overvældede af lykke - også jeg, fordi jeg netop har fotograferet en så stor og betydningsfuld livsbegivenhed. Jeg ved, at der er billeder på mit kamera, som for altid vil bidrage til at fastholde et helt særligt minde i den lille familie.
Sådan en 18-timers arbejdsdag er utrolig meningsfuld og uden at blinke alle timerne værd, særligt når den nybagte far giver mig et stort knus og siger: “Julie, det har været sådan en hyggelig dag. Vi kunne ikke have klaret det uden dig!”. Det ved jeg, at de kunne, men den anerkendelse rørte mig alligevel og fik mig til at føle mig meget værdsat, både for mit fotografiske arbejde, for min person og for min tilstedeværelse generelt. Jeg tvivler dog på, at den lille nyfødte piges mor havde helt samme hyggelige opfattelse af dagen (fair nok!). Til gengæld tvivler jeg ikke på, at hun værdsatte min tilstedeværelse lige så meget, særligt ikke efter at jeg modtog en besked fra hende, da jeg sad i bilen på vej hjem, med teksten: “Tak for dig og alt <3”.
Jeg føler, at jeg gør en forskel, og det er netop derfor, at jeg arbejder som fødselsfotograf. Jeg håber, at I vil beundre billederne, som dokumenterer begyndelsen på en lille piges livshistorie.
Til sidst skal der selvfølgelig lyde et kæmpestort tak til mit søde nordjyske par (det tillader jeg at kalde jer, fordi I er noget særligt), som har givet mig lov til at gøre brug af deres billeder i min markedsføring af Fødselsfoto A/S. Det kræver mod og jeg kan ikke understrege nok, hvor meget jeres mod betyder for mig - I gør en forskel for mig. Tak!
Skal jeg forevige fødslen af jeres barn? Læs mere om mine fødselsfotograferinger her, og kontakt mig meget gerne for en uforpligtende snak.